Danske livearrangører med i EU projekt

vic_danskdelegation1

Dansk Live har for tredje gang sendt en delegation livearrangører på 3-dages seminar, med andre af den europæiske livebranches spillesteds- og festivalfolk; Denne gang er temaet kommunikation og marketing og stedet er Vic i Spanien. Der deltager fra dansk side, foruden Dansk Live, denne gang repræsentanter fra Huset-Kbh, Loppen, Wonderfestiwall, NorthSide og Gimle.

Seminaret er en del af det EU støttede projekt Lighthouses, som Dansk Live har skabt i samarbejde med seks øvrige europæiske livearrangørorganisationer gennem vores paraplysamarbejde Live-DMA. Projektet er bygget op omkring seks seminarer i Spanien, Frankrig, Holland, Belgien og Danmark, med det mål at udvikle livemusikkens erhvervsrelaterede potentiale, skabe fælles faglige termer, vidensdele og opbygge et internationalt netværk, som  styrker områdets standarder og kvalitative niveau. Projektet afsluttes i maj 2015.

Samarbejdet i Live-DMA inkluderer interesseorganisationer for festivaler og spillesteder i Danmark, Frankrig, Spanien, Belgien, Holland, Tyskland, Norge og Schweiz, og har foruden Lighthouses projektet, gennem forskellige indsatser skabt øget vidensdeling, bedre statistik og styrket netværksdannelse i det europæiske livemusikmiljø.


Nyhedsbrev



Tidligere Nyheder