Dansk Live runder 100 medlemmer!

northside-sign

Festivalernes og Spillestedernes forening Dansk Live, har med fire nye indmeldelser i denne uge, rundet en magisk grænse på 100 livearrangører som medlemmer. Vi byder velkommen til Ishøj Kulturcafé, Kedelhuset i Silkeborg, NorthSide i Aarhus og Tinderbox i Odense, der på fornemmeste vis repræsenterer bredden i Dansk Live.
John Fogde fra NorthSide siger: ”Med NorthSides medlemskab af Dansk Live ser vi frem til at deltage i et branchefællesskab, med landets øvrige festivaler og spillesteder – og bakker op om idéen med en samlet, repræsentativ organisation der kan gøre en overordnet indsats for vores område, og sparke døre ind hos politikere og andre meningsdannere”.
Dansk Live, der er et resultat af en fusion i 2011 mellem festivalers og spillesteders interesseorganisationer, har i sin korte levetid opnået at blive en af musiklivets mest centrale organisationer, med en repræsentation i hastig vækst. Formand Poul Martin Bonde er glad for de fire nye medlemmer: ”Vi oplever til stadighed at nye festivaler og spillesteder tilslutter sig fællesskabet i Dansk Live, hvilket selvfølgelig er positivt for foreningens styrke, men også afspejler at livebranchen undergår en professionalisering; selvom der kan være en skarp og naturlig konkurrence imellem enkeltmedlemmer, har vi i dag formatet, til at stå sammen i én stærk brancheorganisation”
Se alle vores medlemmer her


Nyhedsbrev



Tidligere Nyheder