Danmarks Rockmuseum er nu fuldt finansieret

Rockmuseum

Takket være et tilsagn om støtte på 16 mio. kr. fra Realdania og 3 mio. kr. fra Bikubenfonden er Danmarks Rockmuseum nu i mål med finansieringen af projektet, der har et budget på ca. 120 mio. kr.

Danmark kan hermed se frem til sit første museum for unge, om unge, fortalt på de unges præmisser – et museum, der gennem musikken vil formidle ungdomskulturens betydning for samfundets udvikling.

Et museum for ungdomskultur
Danmarks Rockmuseum bliver et museum for ungdomskultur, som skal formidle samtidshistorie til både hjernen og hjertet. Ud fra musikken som fælles platform er udsprunget politiske holdninger, nye teknologier, kunstneriske platforme, sproglige trends, værdier, markeder samt ikke mindst nye samværsformer. Udviklinger i musikken viser udviklinger i tiden, og rockmuseet vil undersøge hvorfor og hvordan.

Finansieringen
Det samlede budget for Danmarks Rockmuseum er 120 mio. kr. Heraf bidrager Roskilde Kommune med 57 mio. kr., Arbejdsmarkedets Feriefond med 40 mio.,Realdania med 16 mio. kr., Bikubenfonden med 3 mio. og Foreningen Roskilde Festival, Tuborg-fondet, Egmont Fonden og Kronprins Frederiks og Kronprinsesse Marys Fond med samlet 4 mio.

Byggeriet af Danmarks Rockmuseum går i gang næste år, og museet forventes indviet i slutningen af 2014.

 

Link: Danmarks Rockmuseum
Foto: MVRDV & COBE artitekter

 


Comment on this post

Nyhedsbrev



Tidligere Nyheder