Bylivsborgmester til København og andre byer

isabelrahbek

København og andre byer bør sammen med musikbranchen, etablere en Bylivsborgmester på tværs af musik- og natteliv, kulturliv, Kultur- og Fritidsforvaltning og Teknik- og Miljøforvaltning. Funktionen skal understøtte en attraktiv udvikling af byens liv og en tæt dialog mellem arrangører, borgere og myndigheder. Bylivsborgmesteren skal være godt inde i sagerne på et praktisk arrangørniveau og kunne tale forskellige kulturmiljøers sprog, understøttes af forvaltningerne, i en balance mellem ’byens puls’ og hensynet til borgerne. Én faglig stærk indgang til kommunen + én talsperson for kultur- og nattelivet = bedre borgertilbud, bedre bybranding og bedre events.

Forslaget om en Bylivsborgmester er inspireret af de såkaldte ’Night Mayors’, som mange europæiske byer har etableret (herunder Amsterdam, London, Berlin, Köln, Nantes, Paris, Sao Paolo, Toulouse og Zürich). Amsterdams Night Mayor gæstede tidligere på året Promus og Aarhus. Bylivsborgmesteren er imidlertid en udvidelse af natteborgmesterordningen, så et bredere kultur- og erhvervsliv inkluderes i funktionen, med det ønske at favne såvel frivillighed og forretning, samt kultur- og natteliv – fire aspekter der i en dansk kontekst, er nært knyttede.

Dansk Live er i dialog med flere aktører og politikere om forslaget.

Læs en uddybelse af Bylivsborgmester-funktionen HER.

Fotos: Isbael Rahbek og Hjalte Gregersen, benyttet med venlig tilladelse fra Rust.

Distortion 2016, Foto: Hjalte Gregersen

Distortion 2016, Foto: Hjalte Gregersen


Nyhedsbrev



Tidligere Nyheder