Nyt iværksætterforløb for kreative ildsjæle

Promus_logo

Promus og Godbanen i Århus går sammen om nyt kursus henvendt til kulturiværksættere.

Promus startede sidste efterår Basic Startup-kurset som et komprimeret iværksætterforløb henvendt til aktørerne i musikbranchen, men udvider nu forløbet, og går sammen med “produktionscentersøstrene” fra Godsbanen; Aarhus Litteraturcenter, Aarhus Billedkunstcenter og Aarhus Scenekunstcenter, så Basic startup fremover også henvender sig til udøvere og aktører indenfor scenekunst, litteratur og billedkunst.

Basic startup er et sammenhængende iværksætterkursus, der giver indblik i kulturbranchens strukturer og mekanismer samt de basale redskaber til at udvikle egen virksomhed. Kurset sætter fokus på udvikling af forretningsstrategi, kommunikationsplan, kulturbranchens pengestrømme, aftaler og rettighedsmæssige forhold, strategisk networking, personlige og sociale kompetencer og meget mere.

Det koster 500 kr. at deltage i kurset, som strækker sig over 12 uger med en ugentlig undervisningsdag på tirsdage fra 17-20 – første gang er tirsdag 11. september 2012.

Der er ansøgningsfrist, onsdag d. 29. august.

Læs mere her.

 


Comment on this post

Nyhedsbrev



Tidligere Nyheder