Regionale spillesteder udpeget

Nyheder – 29 april 2020

Foto: Theis Poulsen

19 af landets rytmiske spillesteder kan fra 2021 kalde sig regionalt spillested. Det meddeler Statens Kunstfond i en pressemeddelelse.

Statens Kunstfond har nu udpeget de 19 spillesteder, der fra 2021 kan kalde sig regionalt spillested. Det meddeler Statens Kunstfond i en pressemeddelelse. 17 af de udvalgte spillesteder er genudpeget som regionalt spillested fra sidste periode, og to spillesteder har ikke tidligere været regionalt spillested. Det gælder Paletten i Viborg og Kulturværftet i Helsingør.

Og udvælgelsen skriver bestyrelsesleder for Statens Kunstfond Michael Bojesen i pressemeddelelsen:

Vi har et levende musikliv i Danmark med koncerter og fællesskab for rigtig mange danskere. Det er bl.a. takket være de regionale spillesteder, der er med til at sikre et mangfoldigt og rigt udbud af koncerter og musikalske oplevelser, vi kan være fælles om”.

Desværre er Turbinen, der i sidste periode blev udpeget som regionalt spillested, ikke blandt de regionale spillesteder fra 2021.

Se hvem de 19 regionale spillesteder er her.