Nyt webinar om hjælpepakker og aftaleforhold

Nyheder – 31 marts 2020

Foto: Kim Matthäi Leland

Dansk Live afholder i samarbejde med rådgivnings- og revisionshuset, KPMG, et nyt webinar torsdag den 2. april - denne gang med fokus på indholdet i de relevante hjælpepakker.

Dansk Live afholder i samarbejde med rådgivnings- og revisionshuset, KPMG, et nyt webinar - denne gang med fokus på indholdet i de relevante hjælpepakker, som skal hjælpe virksomheder og organisationer igennem den aktuelle situation. Derudover vil der være en kort opdatering på de juridiske forhold fra SIRIUS advokater.

  • Webinaret finder sted torsdag den 2. april fra kl. 13-14 på en computer nær dig.


Registrering og spørgsmål til webinaret kan stilles her.

Der er frist for registrering og spørgsmål onsdag den 1. april kl. 12. Herefter fremsendes en invitation med link til webinaret fra KPMG, der står for den tekniske gennemførelse.

Program for webinaret

Dansk Live giver indledningsvis en kort status på det politiske og praktiske arbejde med at sikre koncert- og festivalarrangørerne bedst muligt igennem den aktuelle situation.

Efterfølgende vil revisor, Kim Schmidt, og revisor, Jon Beck, fra KPMG, gennemgå de hjælpepakker, som umiddelbart fremstår som relevante for landets koncertarrangører, herunder fx lønkompensationsordningen og muligheden for at få dækket en række faste udgifter. Der r givet en række forudsætninger til enkelte ordninger, og derudover stilles der en række specifikke krav til dokumentation ved ansøgning. Dette vil blive gennemgået og belyst undervejs.

Endelig vil Pernille Backhausen fra SIRIUS advokater supplere med juridisk update med fokus på fx tabsbegrænsningspligt, bristende forudsætninger og samproduktioners udfordringer.

Har du spørgsmål til webinaret, er du velkommen til at skrive til michael@dansklive.dk.