Ny musikhandlingsplan svigter den rytmiske musik

Nyheder – 17 december 2018


Ny musikhandlingsplan svigter den rytmiske musik. 

Endelig kom Kulturministerens musikhandlingsplan, som det danske musikliv har ventet længe på. Desværre er der ikke meget at rose ministeren for.


Rytmisk musik er et stort og væsentligt kulturområde der bruges af hovedparten af den danske befolkning. 41% af danskerne var i 2017 til rytmisk koncert eller festival. På trods af dette tilgodeser musikhandlingsplanen alt andet end den levende rytmiske musik.


Således skæres der i handlingsplanen betragteligt i finansiering af ordningen for Regionale Spillesteder. Det allokerede beløb i handlingsplanen, der supplerer hovedbevillingen til ordningen, skæres med 12%.


Det er overordentlig beklageligt, at der ikke fra ministerens side er blik for vigtigheden og betydningen af de regionale spillesteder, og effekten for de musikalske miljøer, som spillestederne understøtter.


De Regionale Spillesteder er centrale i det danske musikliv og sikrer et levende og rigt musikliv over hele landet. Der findes i dag 18 regionale spillesteder fordelt over hele landet og spillestederne løser en række vigtige opgaver, der rækker ud over det at præsentere koncerter. Selv om interessen er stor, drives mange af disse spillesteder på en spinkel økonomi og selv de mindste besparelser på ordningen giver mærkbare konsekvenser for det rytmiske musikliv rundt i landet.

Den anden centrale ordning, Honorarstøtteordningen, er for både publikum og musikliv ligeledes en overordentlig vigtig del af udbredelsen af musik til danskere i hele landet. Ordningen sikrer muligheden for, at publikum kan opleve levende musik på et højt kunstnerisk niveau i hele landet – ikke mindst uden for de store byer.


Finansieringen af honorarstøtteordningen holder niveauet fra den nuværende musikhandlingsplan. Beløbet er dog blevet udhulet af et stigende niveau på minimumshonorarer, der er ensidigt dikteret og sanktioneret i honorarstøtten. Det er også her beklageligt, at der ikke har været vilje til at udnytte de potentialer, der findes i ordningen.


Igennem de sidste fire år har spillestederne haft særligt fokus på talentudvikling og vækstlagsarbejde. Dette fokus fastholdes i den nye handlingsplan, hvilket ministeren trods alt skal have ros for. Arbejdet med talentudvikling og vækstlag er en naturlig del af arbejdet for spillesteder og modtagere af honorarstøtten - og indsatsen giver positive resultater. Både på den hjemlige koncertscene og i det internationale arbejde med dansk musik.




Børn og klassisk musik.


En stor del af midlerne i musikhandlingsplanen går til en række indsatser inden for børne- og ungeområdet. Således tilgodeses indsatser inden for både klassisk og elektronisk musik rettet mod børn, ligesom Levende Musik i Skolen tilføres midler. Midlerne bringes i spil, der hvor børn er aktivt medskabende og udøvende. Det er positivt, at der er ambitioner om at flere børn skal introduceres til musik. Det kan være afgørende i de kommende generationers forståelse og brug af musik og hvordan musik kan knytte mennesker sammen, hvor ord ikke rækker. 


Handlingsplanens ambitioner om at styrke samarbejdet mellem musikskoler og folkeskoler kan også kun hilses velkommen. Det er dog værd at bemærke, at disse ambitioner også gerne skulle afspejles hos ministerkollegaen i undervisningsministeriet. De hidtidige erfaringer viser desværre, at det ikke er nok at forpligte kulturlivets aktører på et samarbejde. Folkeskolen skal også forpligtes. 


Musikhandlingsplanen giver tillige et løft til de klassiske landsdelsorkestre der tilføres midler til en indsats for at nå et nyt publikum. Kløften imellem den rytmiske musik, der har stærk publikumsopbakning, og den klassiske musik, der kæmper for at nå publikum, bliver altså ganske tydelig i handlingsplanen. 


Den øgede digitalisering af kulturformater og den deraf stigende internationalisering fordrer, at man fra politisk side engagerer sig i de kulturformer, der skaber møder og sammenhængskraft på tværs af befolkningen. Det gør den rytmiske musik i høj grad. Derfor burde musikhandlingsplanen have prioriteret den rytmiske musik langt højere. Desværre bliver det endnu engang tydeligt, at man fra politisk side ikke anerkender værdien og potentialet i den rytmiske musik.

I det nye år kommer folketingsvalget. Håbet herfra vil være, at man i en ny regeringdannelse kan finde opbakning til, at besparelserne på kulturområdet hører op.  


I mellemtiden skal vi som aktører i den rytmiske musik blive bedre til at stå sammen om vigtigheden i, at det statslige engagement i den rytmiske musik øges. Udviklingen begrænses desværre i den nuværende situation, og det kommer påvirke både musikliv og det omliggende samfund.


Læs ministerens handlingsplan her: https://kum.dk/fileadmin/KUM/D...