Alvaro Urquizu anbefaler Live Talent

Alvaro Urquizu er promoter ved ICO Concerts, hvor han blandt andet er med til at spotte og promovere nye og kommende artister fra vækstlaget. Derudover har han hver fredag den ugentlige podcast Alvaro og Waqar ved Heartbeats og har tidligere arbejdet som booker og promoter for steder som Pumpehuset og Rust.

Alvaro har på den baggrund et yderst godt kendskab til musikscenen og sidder selvfølgelig i advisory boardet tilknyttet Live Talent. Vi har spurgt ham lidt ind til hvad han tænker om forløbet. 

Hvad er Live Talent?

Live Talent er et inspirationstilbud til dem, som er nysgerrige på, hvordan man skaber events, festivaler og koncerter fra A - Z

Hvorfor skal man ansøge Live Talent? 

Har man en lille livearrangør i maven er Live Talent en unik mulighed for at få et indblik i en ellers svær tilgængelig branche.

Hvordan kunne du have brugt Live Talent? 

Jeg ville være interesseret i at møde andre ligesindede og ikke mindst styrke mit netværk. Og selvfølgelig lære af andre mere erfarne arrangører.

Du kan ansøge HER

HUSK ansøgningsfrist på Live Talent fredag d. 8. juni!!


Dansk Live ønsker at samle et alsidigt hold med repræsentanter fra hele Danmark og fra forskellige sider af samfundet. Derfor opfordrer vi alle uanset køn, alder, etnicitet og geografi til at ansøge talentprogrammet.