Medlemsforum rykker online

Nyheder – 21 december 2021

På grund af corona, rykker Medlemsforum, der skulle finde sted den 21.-22. januar i Skanderborg, online. Den online udgave af Medlemsforum finder sted den 22. januar kl. 09.30-16.00. Tilmelding er åben nu.

Corona er desværre igen højaktuel, og derfor har vi besluttet at afholde Medlemsforum, der oprindeligt skulle finde sted den 21.-22. januar i Skanderborg, online. Den online udgave af Medlemsforum finder sted den 22. januar kl. 09.30-16.00. Tilmelding kan ske her.

Har du allerede købt billet til Medlemsforum, vil du få den refunderet. De ordreansvarlige vil blive kontaktet via mail med nærmere information om refundering.

Planlagte fora afholdes fortsat

De planlagte fora, der er planlagt at skulle afholdes til Medlemsforum i Skanderborg, bliver flyttet online. Dermed er det stadig muligt at blive klogere på alt fra el til bæredygtighed med dine kollegaer på tværs af landet.

De faglige grupper består af følgende fora:

Arbejdsmiljø
BR18
Bæredygtighed
El
Frivillighed
Grej
Sikkerhed
Salg og boder
Tilgængelighed

Det er nødvendigt ved tilmelding at vælge, hvilket forum man gerne vil deltage i. De tilmeldte vil efterfølgende modtage link til de forskellige fora.

Mulighed for at oprette nye fora

Hvis du savner et forum, hvor du kan dele viden, erfaringer samt sparre med kollegaer fra hele landet om et nyt emne som fx kommunikation, SoMe eller produktion, der ikke findes i de eksisterende fora, har du ligesom til Medlemsforum i Skanderborg, muligheden for at få det oprettet - blot online.

Det, du skal gøre er:

1. Overvej, om der skal oprettes et helt nyt forum til emnet, eller om det kan være et punkt på dagsordenen på et af de eksisterende fora.

2. Erfaringen er, at et forum fungerer bedst med minimum fem deltagere - overvej derfor gerne, om du allerede nu kender nogle kollegaer, der også kunne have interesse i det nye forum.

3. Send en mail til Anne Thomsen fra Dansk Live på anne@dansklive.dk med information om, hvilket forum du gerne vil have oprettet samt navn og kontaktoplysninger på en tovholder til forummet.

Læs mere om den digitale udgave af Medlemsforum og tilmeld dig her.

Frist for tilmelding er den 20. januar.

Dansk Live Medlemsforum er for medlemmer af Dansk Live.