Mød Dansk Lives nye bestyrelse

Nyheder – 08 april 2019

En fejring af medlemsdemokratiet

Som enhver anden forening har Dansk Live hvert år generalforsamling. Generalforsamlingen afholdes sædvanligvis i forbindelse med foreningens Årsmøde. I år besøgte 160 arrangører fra 62 medlemsorganisationer årsmøde og generalforsamling. På årets generalforsamling præsenterede formand Lars Sloth bestyrelsens beretning fra den forgangne generalforsamlingsperiode, Michael Folmer Wessmann fra sekretariatet fremlagde årsrapporten for 2018 og sekretariatschef Esben Marcher præsenterede aktivitetsplan og budget for det kommende år. Dirigent Pernille Backhausen ledte deltagerne igennem generalforsamlingen. Ved årets valg til bestyrelsen skulle fem poster i bestyrelsen besættes. Anne Thorø Nielsen havde som det eneste af de siddende medlemmer havde valgt at genopstille.

Således udtrådte ved generalforsamlingen følgende medlemmer:

  • Lars Charlie Mortens, Jelling Musikfestival
  • Ida Bjørn Malesani, DIT:KBH
  • Maria Theesink, Tønder Festival
  • Carsten V. Nielsen, Train


Fem kandidater havde udover Anne Thorø Nielsen meldt deres kandidatur og et tæt valg afgjorde, hvilke af de i alt seks kandidater der skal sidde i bestyrelsen i den kommende periode.

Medlemmerne af bestyrelsen i den kommende generalforsamlingsperiode er:

  • Ditte Sig Kramer, VEGA
  • Jeppe Skjold, Forbrændingen
  • Helena Rudolph, Northside og Tinderbox
  • Piet Breinholm, Alice
  • Lars Sloth, Gimle (formand)
  • Anne Thorø Nielsen, Studenterhus Aarhus
  • Kasper Madsen, Richter
  • Jens Ole Amstrup, Det Musiske Hus
  • Henrik Bondo, Roskilde Festival


Suppleanter:

  • Line Mosfelt, Jelling Musikfestival
  • Peter Bække Olesen, DIT:KBH



Årets Gunnar

Dansk Lives medlemmers interne ærespris hedder Årets Gunnar, opkaldt efter mangeårig formand for Haze Over Haarum Gunnar Skytte - der modtog den første gang i 2008. Prisen er en “vandrepokal” i form af et stykke ikke videre kønt, støbt kunst.

Det er Dansk Lives bestyrelse der beslutter hvem der skal modtage prisen. Ved årets generalforsamling blev Lars Charlie Mortensen, Jelling Musikfestival tildelt prisen.

Charlie var med til at stifte Festival Danmark og siden hen meget aktiv i skabelsen af Dansk Live, da Festival Danmark og Spillesteder.dk fusionerede i 2011. Charlie har været aktiv i bestyrelsen i begge, men har valgt ikke at genopstille. Således måtte bestyrelsen op til årets generalforsamling i al hemmelighed planlægge at Charlie skulle modtage årets Gunnar.