Interview: Livemusikken bygger bro til erhvervslivet

Nyheder – 23 maj 2019

Direktør for Studenterhus Aarhus, Anne Thorø Nielsen.

Folketingsvalget er over os, og det er vigtigt at minde de lokale folketingskandidater om det vigtige arbejde, koncertarrangører landet over gør for deres lokalsamfund. Læs mere om spillestederne og deres arbejde i anden del af denne medlemsserie, hvor direktør for Studenterhus Aarhus, Anne Thorø Nielsen, fortæller om spillestedets bidrag til studentermiljøet i Århus, brobygning til erhvervslivet og om at skabe et frirum for de studerende.


Hvor mange er tilknyttet Studenterhus Aarhus af ansatte og frivillige?

Vi er otte fuldtid, 20 på deltid, og så har vi cirka 150 frivillige tilknyttet. Plus det løse er vi nok omkring 200 mennesker. Vi arbejder især meget med kontakt til studerende, og hvordan vi får dem til at folde sig ud med alt det de kan, og hvordan de bliver borgere i byen og ikke bare har næsen i bøgerne. Der har vi for eksempel noget, vi kalder Student Advisory Board, hvor der sidder en gruppe på 25-30 studerende, som er tilknyttet huset. Vi har også en løbeklub med 50 studerende, så det er afhængigt af, om man kigger på det som aktive bidragsydere til produktionen, kernebrugere eller ’hangarounds’.

Hvilke elementer består jeres bidrag til studenterlivet i Århus af?

Vi har tre fokusområder. Det første er at sikre et bæredygtigt studiemiljø, hvor vi kan være et åndehul, men også understøtte fællesskabet og være en sammenhængskraft i studiemiljøet. Det er blandt andet det vi bruger musikken til, når vi for eksempel afholder koncerter, og de studerende mødes på tværs af uddannelsesinstitutioner. Det andet element er helt konkret at understøtte handlekraft og virketrang i den målgruppe, der hedder studerende. Hvor de får en oplevelse af, at hvis de har en idé, kan de føre den ud i livet. Vi synes det er godt for samfundet, at de generationer, der kommer ud og skal tage ansvar for samfundet, faktisk har en tro på at de kan. Det kan vi understøtte med faglighed og erfaring. Det sidste element er brobygning til erhvervslivet. Der er ingen, der starter på et studie uden at være opmærksom på, at der er en overgang fra studie til erhvervsliv, så der prøver vi at koble de studerende og erhvervslivet sammen.

Hvordan kan samarbejdet med erhvervslivet konkret se ud?

Kultur- og musikbranchen er langt fremme, når det kommer til at integrere de unge i det daglige arbejde. Resten af erhvervslivet er mere vant til kun at ansætte færdiguddannede. Der prøver vi at rådgive og vejlede dem om, hvordan man sætter et job sammen til en praktikant eller en studentermedhjælper. Vi formidler 300 studiejobs, og vi er ude og snakke med 200 virksomheder om året, og vi samarbejder rigtig meget med Århus Kommune. Et andet eksempel på hvordan vi arbejder er, at vi for nyligt havde besøg af Lemvig Kommune. De skal bygge et klimatorie - et formidlingscenter for klimateknologi og klimaforandringer, og de vil gerne have en masse ingeniørstuderende og iværksættere ind i projektet. Nu laver vi en klimauge hvert år i november, hvor det overordnede fokus er jobmuligheder, hvis du gerne vil bruge din uddannelse til at redde verden.

Hvad oplever I som jeres største udfordring?

Økonomien er altid svær. Derudover synes jeg – vi kalder det ny frivillighed hos os - at frivilligheden forandrer sig. Det der med at man kommer fast hver tirsdag og ”går til studenterhus”, eller står i bar nede på det lokale spillested, det er der ikke rigtig nogen, der gider længere. I hvert fald ikke i studentermålgruppen.

Hvorfor tror du det er?

Jeg tror det er ændringer på samfundsplan, så det handler om, hvordan man omstiller sin drift til at være mere projektorienteret. Målgruppen mellem 18 og 30 år ønsker ikke nødvendigvis at have faste stillinger i mange år, men vil hellere hoppe fra projekt til projekt. Det hører jeg også fra kollegaer på spillesteder rundt omkring. Dem der kommer igen år efter år – dem er der bare ikke så mange af længere. Vi bruger mange kræfter på at ’onboarde’ en frivillig. Det er ligesom i en rumfilm, hvor de skal lande på en asteroide, men hvor de skal ramme i den helt rigtige vinkel, forat de kan gå i omløb. Vi snakker meget om, hvordan får vi dem til at lande lige der, hvor vi får dem til at tage flere omløb, så vi har dem i måske to år, og de kan nå at blive rigtig dygtige.

En anden udfordring er økonomien og driftsbetingelserne. Jeg er dybt bekymret over, at honorarstøtten bliver udhulet. Det handler ikke om, at jeg synes musikerne skal have mindre i honorar. Det er slet ikke det, der er min agenda. I og med at honorarstøtten ikke er blevet reguleret i så mange år, samtidig med at tariffen stiger, så bliver der penge til færre og færre musikere. Og det betyder, at der er færre vi som honorarstøttet spillested kan præsentere og rent faktisk få ud på scenerne rundt omkring. Det kan ikke være godt for branchen.

Hvad har været jeres største succes?

Vi har jo været ved at gå konkurs i 00’erne. Det har vi lavet om til et overskud. Nu er vi snart 20 år gamle, og der er ingen, der længere stiller spørgsmålstegn ved vores eksistensberettigelse. Vores arbejde med de unge har også været en succes. Da jeg var til jubilæumsmiddag på SPOT Festival, mødte jeg 30 mennesker, der har været hos os, og som i dag har fået arbejde indenfor den branche, de drømte om, fordi vi har været en trædesten på vejen og har kunnet give dem det netværk. Det er en stor sejr for mig. Der er også mange, der i årenes løb er kommet til os, fordi de søger fællesskaber, og fordi de ikke lige har fået den der sociale omgangskreds på deres studie. Det er en personlig succes hver gang, jeg kan se, at vi med vores arbejde har været med til at give nogen et ståsted i tilværelsen og en tro på sig selv og egen formåen. Det er det de der rummelige fællesskaber også kan.

Hvor ser du Studenterhus Aarhus om 10 år?

Universitetet er ved at lave det de kalder universitetsbyen, som bliver ovre på det gamle kommunehospital. Der flytter vi over, så vi kommer til at ligge på den ene side af en indgang til hele det område, og ovre på den anden side kommer til at ligge det de kalder et innovations- og væksthus med fokus på iværksætteri og CVR-numre. Inde i mit hoved bliver vi et center for civilsamfundets engagement og iværksætteri, og så har vi koblingen over til erhvervslivets iværksætteri ovre på den anden side. Det kommer dog stadig til at handle mest om at få et aktivt engageret studentersamfund.