Live Talent 2020 - Praktisk læring og introduktion til musikbranchen

Nyheder – 08 maj 2018

OBS: Ansøgningsfrist den 10. december.

Ansøg forløbet HER

Live Talent er Dansk Lives talentforløb målrettet unge arrangører mellem 18-27 år, som drømmer om en fremtid i livemusikbranchen.


Forløbet giver unge med forskellige baggrunde mulighed for at stifte bekendtskab med planlægningen af en festival og koncerter, samt hvordan man driver spillesteder og musikforeninger. Over seks lørdage fra februar til marts 2020 får man som deltager et godt kendskab til livemusikbranchen og aktørerne bag. De enkelte kursusgange tager udgangspunkt i koncert- og projektudvikling og vil blandt andet give indblik i kommunikation, projektledelse, økonomistyring og andre elementer centralt for arbejdet som livearrangør.

Læs mere om de enkelte kursusgange HER

MANGFOLDIGHED OG ENTREPRENØRSKAB

Formålet er at understøtte og udvikle et mangfoldigt hold af unge talenter, der har ambition om at arbejde som livemusikarrangører og styrke deres netværk i et støttende og alsidigt arrangørfællesskab på tværs af landet. Forløbet kombinerer indblik og hands-on læring med unikke muligheder for at se bag scenetæppet hos forskellige spillesteder og festivaler.

Live Talent har derudover et særligt fokus på udviklingen af inkluderende fællesskaber ved fremtidens koncerter og festivaler samt i musikforeninger og organisationer. En del af talentforløbet har derfor særligt fokus på sammesætningen af mangfoldige projektteams, udviklingen af mangfoldighedsstrategier samt implementeringen af diversitet i sin koncert- og forretningsforståelse.

Live Talent søger målrettet at dygtiggøre nye, unge arrangører som bidrag til et mangfoldigt rekrutteringsgrundlag for fremtidens musikbranche. Der sammensættes derfor et mangfoldigt hold, og alle unge anset køn, geografi samt social, kulturel, seksuel og etnisk baggrund opfordres til at søge forløbet.

Ansøg forløbet HER

Kursusgangene forløber på følgende lørdage:

25. januar, 8. februar, 22. februar, 7. marts, 14. marts samt 28. marts 2020.

Ansøgningsfrist tirsdag den 10. december.

OBS. Vær opmærksom på at første kursusgang er fremrykket til lørdag d. 25. januar fremfor lørdag d. 1. februar som tidligere skrevet.

Live Talent er blevet til i samarbejde med Tuborgfondet.