Kurser

Arrangementer – 26 august 2016

I løbet af året inviterer Dansk Live foreningens medlemmer til en række videns- og relationsskabende kurser. Til kurserne kan du møde inspirerende oplægsholdere, som deler ud af deres viden og erfaringer, omkring et givent emne. Samtidig vil der være tid til at sparre og netværke med andre medlemmer.

Tidligere afholdte kurser har blandt andet omhandlet markedsføring, herunder et kursus med fokus på optimering af Facebook-annoncering. Andre kurser har sat fokus på frivillighed, ledelse af frivillige og konflikthåndtering, både internt og eksternt. Dette er blot eksempler på nogle af de spændende emner, som berøres til kurserne. Kurserne udarbejdes løbende og finder sted i forskellige dele af Danmark.