Kommer der en ny musikhandlingsplan, Mette Bock?

Indsatser – 15 oktober 2018

Torsdag den 4. oktober mødtes Statens Kunstfond Projektstøtteudvalg For Musik med de danske spillesteder, kommuner og musikorganisationer ved et møde i Silkeborg.

Udvalget og spillestederne mødtes dels for at drøfte visioner for arbejdet med formidling af den levende musik og dels for at drøfte et presserende problem for hele området; uvisheden omkring den nærmeste fremtids finansiering af den statslige spillestedsstøtte.

Projektstøtteudvalget For Musik under Statens Kunstfond er den armslængdeinstans, der håndterer den statslige støtte til rytmisk koncertdrift.

Den statslige støtte supplerer det kommunale engagement i landets mange spillesteder og sikrer, at rytmisk musik af høj kunstnerisk kvalitet er tilgængeligt – uanset bopæl.

Grundfinansiering er udhulet
Musikloven sikrer, at der afsættes midler til denne støtte i Finansloven. Skiftende ministre har derudover igennem en lang årrække lanceret en serie af handlingsplaner for musikområdet.

Disse handlingsplaner har tilført supplerende midler til en række indsatser på spillestedsstøtteordningerne, hvilket har givet god effekt. Senest er indsatsen inden for talentudvikling blevet løftet.

Desværre har de løbende handlingsplaner også udhulet grundfinansieringen til koncertstøtten på finansloven, der løbende er blevet mindre.

Således stammer omtrent halvdelen af midlerne til ordningen for honorarstøtte til koncerter på nuværende tidspunkt fra den seneste musikhandlingsplan.

Denne fireårige musikhandlingsplan søsatte Bertel Haarder i 2014, da han var kulturminister. 

Uvished om kommende musikhandlingsplan
Både projektstøtteudvalg og spillesteder står lige nu i den uheldige situation, at kulturminister Mette Bock øjensynligt har travlt med andre opgaver end musikhandlingsplanen.

Det betyder uvished om hvad der sker, når den nuværende musikhandlingsplan udløber ved udgangen af 2018. Ministeren har tidligere på året stillet aktørerne på området en ny musikhandlingsplan i udsigt. Her hvor vi nærmer os slutningen af året er der endnu ikke nyt.

For de danske musikere og spillesteder er det væsentlige beløb, der potentielt ikke kan udløses, når det nye år starter: De statslige ordninger til honorarstøtte og de regionale spillesteder tilføres årligt samlet 14,2 millioner kroner fra den nuværende musikhandlingsplan.

Den statslige støtte matcher typisk en tilsvarende kommunal støtte.

Usikkerhed om den statslige støtte kan i visse tilfælde påvirke niveauet for den kommunale støtte til arrangørerne, som kan dale tilsvarende – og altså resultere i en dobbelt negativ effekt.

Spillesteder, kunsterne og publikum rammes
Taberne i denne uvished er ikke bare spillestederne, der må planlægge program for 2019 uden vished om støtten. Også publikum går glip af gode koncertoplevelser.

Spillestedernes fornemste rolle er at præsentere musik af høj kunstnerisk kvalitet og støtten går således til blandt andet til honorarer til de optrædende musikere – tydeligst gælder det for honorarstøtteordningen hvor støtten udbetales i deciderede ”klip” der matcher en standard musiker-tarif.

Derfor påvirker usikkerheden potentielt også de mange turnerede musikere, der må gå et år i møde uden engagementer i kalenderen. De afledte effekter for sangskrivere og andre aktører bag scenen kan også vise sig at påvirke et musikliv der pt blomstrer.

Midlerne til transportstøtteordningen til turnerende musikere, der sikrer at musikken kan komme rundt i hele landet, stammer desuden også fra den nuværende musikhandlingsplan, hvilket for musikerne gør ondt værre. 

Koncertkarriere er afgørende for mange
Det er en ærgerlig tendens, at den rytmiske musik bliver underprioriteret i en tid, hvor den danske rytmiske musik trives kunstnerisk og tillige gør sig positivt bemærket i udlandet.

Et stabilt statsligt engagement er centralt i en fortsat udvikling. Ikke mindst fordi vi pt befinder os i en periode hvor musikken for alvor er flyttet online, og hvor de nye musikforbrugere finder deres nye idoler i udlandet. Det gør det vigtigt af at udviklingen af den danske rytmiske musik fortsat understøttes.

Spillestederne rundt om i landet er den centrale udviklingsplatform, hvor de kommende stjerner udvikler deres udtryk og lyd. For mange danner en succesfuld koncertkarriere tillige udgangspunkt for arbejdet med udlandet.

Derfor er opfordringen fra Dansk Live, at Kulturministeren snarest muligt prioriterer færdiggørelsen af Musikhandlingsplanen, så det danske musikliv ikke skal lide under konsekvenserne af en fortsat usikkerhed.