Dopamin release: Lyt til podcast serie om musikkens indvirkning på din hjerne

Kampagner – 02 juli 2018

DOPAMINE RELEASE ER EN PODCAST, DER UNDERSØGER HVORDAN MUSIK PÅVIRKER VORES HJERNE.

I forbindelse med dette års kampagne for Music Against Drugs, undersøger musiker Ihan Haydar (trommeslager i bandet L.I.G.A.) i samtale med hjerneforsker Peter Vuust, hvad musikken gør ved din hjerne og hvorfor man bliver påvirket af et bestemt nummer.

I seriens ti episoder analyserer de musik fra Rasmus Seebach, Hugo Helmig, Soleima, Carpark North, Nephew, Nik&Jay, Iris Gold, Benal, Scarlett Pleasure og MØ. Du kan bl.a. blive klogere på, hvorfor vi danser til musik - og hvorfor vi kan få en sang på hjernen.

Lyt til podcasts her: Dopamine release podcasts

Bag kampagnen står igen i år Dansk Live, Sundhedsstyrelsen og Roskilde Festival, som sætter fokus på, at unge kan have en god festival uden stoffer og voldsom alkoholindtag.
Med kampagnen ønsker vi at henlede opmærksomheden på, at musikken er en rus i sig selv, at det at gå til koncerter og opleve musik i fællesskab er en stor oplevelse, som videnskabeligt også påvirker hjerne og krop.

Læs mere om kampagnens forskellige elementer her:

https://www.againstdrugs.dk/