Sommerserie: Dansk Live på festival

Festival – 03 juni 2017

Lyra Lauge, projektleder:

Blomsterkroner, kropsmaling, og lunkne dåseøl i stride strømme; jeg har tit været jaloux på de frie sjæle, der har kørt den bekymringsløse festivalstil til Instagram-perfektion.

I stedet er jeg en neurotisk-passioneret festivalgænger. Jeg tjekker hvert tyvende minut, om jeg har husket nok høfeberpiller, varmer op ved at designe den optimale kombination af praktiske lag, og researcher dybt for at udse mig den helt rigtige madbod.


Hvis du også kickstarter sæsonen ved at investere i en familie-pakke papirlommetørklæder, sætter tre telefon-alarmer før hver koncert, og vil leve og dø til livemusik under åben himmel, så læs videre for mine #protips til festivalsæsonen 2017. 


Hvilke koncerter glæder du dig allermest til?

Projektleder Spice her var lidt for ung til Spice Girls-bølgen i første omgang, så jeg griber chancen for at komme up to date med et vigtig musikhistorisk girlpower-kapitel med Melanie C lørdag 3. juni til Esbjerg Rock Festival.

Jeg var engang techno-eventyrer med en, der efterfølgende begyndte at spille solbrændt og bund-cool indie-pop i Hong Kong. Siden er de blevet skamrost af normcore-parnasset, fuldt fortjent. Jeg gearer op til at feste med dem og publikum, der har læst et nummer af Soundvenue eller to, på Kløften Festival fredag 23. juni.

Når man taler om en trendy sol: dancehall er overalt for tiden. Er du ny udi disciplinen er der ingen bedre læremester end Sean Paul. Fang mig som Fyns mest hæmningsløse danser på Tinderbox, lørdag 24. juni.

Jeg kan næsten ikke stave Phlake med et A. Hver gang jeg siger det, kommer det ud som et længselsfuldt teenage-vræl: Phlaaaaaaaake. Jeg nægter at tro på, at der overhovedet findes personer, der ikke føler feelgood-fløde-mestrene fra Albertslund. Jeg glæder mig til at opleve Open Air Vardes legendarisk smukke amfiscene fredag 28. juli. 


Det er svært at vælge et enkelt highlight fra Bork Havn Musikfestivals afsindige onsdags-program 2. august. Hvis hofter kan sige op og skride, gør mine det nok efter en dag med popkonger som Kongsted, Rasmus Seebach, Kesi, og Gulddreng.  

Lyra Lauge i sommerstemning på altan med tote


Hvad er du allermest spændt på at opleve? 

Sæsonen lægger benhårdt ud med Heartland denne weekend. Det er jo tungt arbejde at være på festival, så jeg treater min broke bagdel med noget fynsk natur-wellness. Find mig som hjerte-øjne-emojien i festivalens vildmarksbade, sauna, og skovsøer på spa-date med mig selv!

Festivalen "Over vandet, under solen", Tunø Festival, har sin helt egen gourmet-restaurant med det mundrette navn TUMA. Lige siden sikkerheds-ansvarlige Ulrik pralede om Tunø-kartoflerne på Facebook, vidste jeg, at festivalens kulinariske oplevelser ville blive et fokuspunkt for mig. På TUMA er Tunø-grønt i højsædet, personalet er ulønnede ildsjæle, og en special-enhed frivillige fra Jelling Musikfestival er indkaldt som back-up. Kom og spis med mig lørdag 17:30. 


Ska du mææ bussen? Det er LAMBI-ekspressens tag line under Nibe Festival, og jeg skal helt sikkert afprøve de meget bløde sæder. Den kører direkte til VIP'en, og er skør og skøn brand-aktivering, som jeg må opleve. 


Derudover skal jeg høre hvordan det er gået med deres årlige erhvervsarrangement, Business Backstage, der i år har sat fokus på virtual reality for det lokale erhvervsmiljø. Nibe Festival er fremtiden!

Smukfest er den første certificerede tilgængelige livemusik-oplevelse i Danmark. Jeg planlægger at stolt fejre deres registrering til Volues tilgængelighedsmærke med banko, yoga, og en tour de fråder gennem et udvalg af festivalens halvtreds forskellige madboder.

Musik i Lejet er landskendte for Tisvildelejes udsøgte strandkants-atmosfære. Her er chancerne for et succesfuldt sommer-profilbillede ret høje, og dermed er min personlige mission til Nordsjællands største havefest fastsat. Det er ikke for sjov, de udsolgte så hurtigt.  


Jeg er kæmpe fan af grise og køer, og jeg får lov at klappe løs på dem til frokost på bondegården Gyrup under Alive Festival.


Spisehuset Thy forvandler lokale råvarer fra Nationalpark Thys natur til en hyggelig fællesmiddag, og kornet kommer fra Gyrup selv. Selvfølgelig skal der smages prisvindende Thy Whisky og øl fra Thisted Bryghus til. 

Jeg håber der vil være en læge til stede under middagen, hvis nu jeg dør af lykke. 


Hvad er dine must-haves på festival? 

Selvfølgelig rocker jeg min Dansk Live-tote. Den har et brand-flot print af en techno-DJ, der er koldere end en Filur fra havnekiosken. Det kan være den kan inspirere til lidt genre- og kønsdiversitet i det ganske land. Heri pakker jeg en regnjakke, der er ret grim og ti år gammel, men alt bliver smukkere med festivalstøv på, så det udligner sig. 


Toten kan rulles sammen, så jeg kan have den i lommen på regnjakken. Det er praktisk, og praktisk er sejt, når man er på festival!


Jeg kører så uhelligt et koncept som ædru festivalsommer. Derfor må min anden must have være en vandflaske. Det er rock'n'roll at skille sig ud, og så viber det jo også godt med vores Music Against Drugs-kampagne, der opfordrer til at lade musikken være ens rus. Den parole test-kører jeg. 

 Vi ses på græs, festival-Danmark!