Campingområder

Campingområderne er en af de store udfordringer i forhold til affald, efterladte telte, luftmadrasser osv. Det er ikke et nemt område at arbejde med, men netop derfor er der god grund til at se på, hvordan man kan lave tiltag, der har en effekt.

Et stort problem er, at folk efterlader deres (alt for) billige telte og udstyr i stedet for at tage det med hjem. Det findes der flere dokumenterede tiltag, der bekæmper, som fx huse af genbrugspap og leje af genbrugelige telte og alternative boformer. Overvej hvordan I sikrer jer at flest muligt gæster genbruger deres campingudstyr.

Under alle omstændigheder vil det være relevant at tænke på tydelig kommunikation omkring oprydning og genbrug af campingudstyr. Samtidig vil det være en god ide at arbejde med at skabe let mulighed for at komme af med udstyr, som er vitterligt er helt smadret, fx ved at sætte sorteringscontainere og -vejledere op ved udgangene.

Overvej følgende:

7.1 Sælg attraktive teltpladser med fold-selv-paphuse

Implementer en depositum- eller belønningsordning, som skaber incitament til at rydde op og genbruge campingudstyr. Giv fx en tømmermandscola til hjemturen, når gæsten har forladt sit teltområde opryddeligt, har sorteret affaldet og er blevet “tjekket ud/kontrolleret” af en frivillig

7.2 Sørg for gode muligheder for at komme af med affald på campingområdet og ved udgangen

7.3 Etabler samarbejde med virksomheder der kan leje campingudstyr til gæsterne

7.4 Kommuniker tydeligt om forventningerne til, at alle rydder op og tager sig af deres eget udstyr, så det (måske) kan genbruges til næste år.

7.5 Etabler attraktive teltområder med krav om affaldssortering og nul-skraldspolitik

7.6 Skab ikke jeres egne problemer: Sælg ikke selv billige festivalstole eller lignende, som I ved ender med at blive liggende som affald. Etabler eventuel fx pant på sådanne varer.