Åbent brev til kulturministeren

Mø_RF16_KatrineJakobi

Bragt i Politikens debatsektion, den 15. december, 2016.

Kære Kulturminister Mette Bock,

Livemusik er blandt de små modtagere af udlodningsmidler (tidligere: Tipsmidler), som repræsentant herfor følger vi især idrætsorganisationernes positioneringerne i pressen, med interesse. Vores områder modtager beskedne 14,2 mio.kr/år fra Kulturministerens Musikhandlingsplan (som finansieres af de i alt 1,8 mia.kr. udlodningsmidler), som sikrer eksistens af 18 regionale- og 161 honorarstøttede spillesteder, fordelt over hele landet. Når navne som Lukas Graham og Mø høster international succes, hører det til historien, at deres karrierer er startet på danske spillesteder og festivaler, hvorfra de har arbejdet sig op gennem den fødekæde, der i udgangspunktet ikke er økonomisk bæredygtig. Set med kulturelle briller skabes samfundsværdi – og set fra et kommercielt synspunkt skabes forretning. For hver krone Staten støtter livemusikken, ganger markedet nemlig op med 40 kr., og støtten til vækstlaget er dermed også investering i eliten.

Tidsånden harmonerer med rytmisk musik, som i disse år rækker vidt ud til såvel helt unge, der er meget dedikerede og dermed indenfor rækkevidde, og til det modne publikum der nysgerrigt holder ved. Kulturgenrens usammenligneligt store samlende effekt, bunder netop i, at den både er big business, ophøjet kunst og socialt kit. Årlige Rambøll brancheanalyser påviser musikkens kommercielle position, og Dansk Erhvervs befolkningsundersøgelser tydeliggør livemusikkens lokale sammenhængskraft.

Den igangværende omlægning af udlodningsmidlerne risikerer imidlertid at ramme musikken. Det påstås, at de lottospillende danskerne genererer færre midler, men ifølge Skatteministeriets beregninger er nedgangen vendt. Kampen om pengene er derfor elementær, fordelingspolitisk armlægning, hvor Danmarks Idrætsforbund (DIF) og DGI har opnået særstatus i den kommende fordeling, til deres (utvivlsomt væsentlige) arbejde for breddeidræt, ligesom organisationerne sågar er direkte indskrevet i det nye regeringsgrundlag.

Dér står også, at ved at ændre på udlodningsmidlernes fordeling, ønsker Regeringen at styrke det frie foreningsliv. Venligt udlagt betyder det måske, at foreningsliv generelt tilgodeses – også rytmisk musik, som ofte er baseret i frie foreningsstrukturer. Imidlertid står denne del af regeringsgrundlaget omkranset af idrætsfokuseret tekst, og det kan derfor frygtes, at hensigten reelt er, at flytte udlodningsmidler fra kultur til idræt. I så fald en altødelæggende manøvre for livemusikken, da ’spillestedsloven’ modtager halvdelen af sit statstilskud fra netop udlodningsmidlerne, og altså er helt afhængig heraf.

Lige nu arbejder Skatteministeriet og Kulturministeriet sammen med DGI, DIF, Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF) mfl. med omlægningen, men den rytmiske musik sidder ikke med om bordet. Det skyldes, at vi trods den direkte afhængighed af udlodningsmidlerne, ikke er direkte modtagere, men får via Musikhandlingsplanen. De rygter der slipper ud fra forhandlingslokalet, tyder dog på, at den nye fordelingsnøgle baseres på tre grupper, hvor Gruppe 1 (DGI, DIF, DUF + øvrige almennyttige organisationer) får større andel på bekostning af Gruppe 3 (seks ministeriers projektmidler), mens Gruppe 2 (Team Danmark, Lokale- og Anlægsfonden, Sport Event Danmark, Anti Doping Danmark, Idrættens Analyseinstitut samt hestevæddeløbssporten og kulturelle formål) fastholder niveauet.

Realiseres dette, er der fortsat udlodningsmidler til kultur. Men om der også vil være en Musikhandlingsplan, og om rytmisk musik finder fodfæste heri, er helt åbent – op til Kulturministerens prioriteringer. For tredje år i træk er der dermed usikkerhed om Statens engagement i livemusik;

– I 2014 udløb forrige musikhandlingsplan, og ligesom hvert fjerde år siden 2004, var rytmisk musiks fremtid tvivlsom.
– I 2015 var der regeringsskifte, hvor Bertel Haarder erstattede Jelveds Musikhandlingsplan med sin egen, hvoraf engagementet i livemusik var i fare.
– Og nu med omfordeling af udlodningsmidlerne – og det nye regeringsgrundlag – vakler musikkens fundament atter.

Det er ikke en rimelig situation for rytmisk musik. Næsten halvdelen af alle danskere går til koncerter på spillesteder og festivaler, de fleste lokalt. Vort område opfylder de politiske forventninger om geografisk spredning og stor brugerbetaling, og samtidig understøtter vi kerneværdier som frivillighed og byudvikling samt kunstnerisk og social dannelse af både skolebørn, unge og gamle. Og i den anden ende af spektret, når livemusikken udfoldes kommercielt, skabes megaevents, landsdækkende turisme, kultureksport målbar på BNP – og mange arbejdspladser.

Kære Mette Bock, jeg håber du vil fokusere på situationen og se Dansk Live til et møde. Ud over at levere opdateret viden om rytmisk musiks infrastruktur, vil vi gerne drøfte, hvordan det statslige engagement i rytmisk musik løftes ind på Finansloven 2018. Tiden er kommet, hvor genren anerkendes tilsvarende andre kunstarter, med fuld og fast finansiering, i stedet for at der ved Musikhandlingsplan efter Musikhandlingsplan er usikkerhed om dens fortsatte levedygtighed, herunder udvikling af nye talenter og livemusik til alle landsdele.

Venlig hilsen

Jakob Brixvold Sekretariatschef i Dansk Live – Interesseorganisation for Festivaler og Spillesteder


Comment on this post

Nyhedsbrev



Tidligere Nyheder